|
I fortælletimerne tager vi os af det levende ord.
Det betyder, at I kommer til at høre historier fra det virkelige liv og genfortællinger af eventyr og anden litteratur. I vil høre om spændende historiske begivenheder fra Danmark og resten af verden og I vil høre om internationale organisationer som f.eks. FN og Amnesty International.
Sommetider inviterer vi mennesker på besøg, der har noget spændende at fortælle og sommetider er det eleverne, der forbereder noget til en fortælletime.
I den ene af fortælletimerne synger vi ledsaget af klaver. Vi synger både nyere danske sange og sange fra den danske sangskat.
Det er en tradition i de frie skoler, som efterskolerne hører til, at man beskæftiger sig med det levende ord og fortællingen. I dag er det sjældent at man får mulighed for bare at sidde og lytte uden at forholde sig til billeder på en skærm. Det kan du i fortælletimerne og det giver dig mulighed for at danne dine egne billeder.
|