|
Eleverne på Mejlby Efterskole får ved skoleårets start installeret CD-Ord på deres computere. Programmet hjælper dig til at læse og skrive og du får derfor nemmere ved at følge med i undervisningen.
Mange af de tekster, du skal læse til undervisningen, bliver scannet ind, så du kan hente dem ned på din PC og læse dem ved hjælp af CD-ord.
De bøger, du skal læse, kan du få som lydbøger.
Og så får du selvfølgelig hjælp af lærerne til at arbejde med CD-ord og andre digitale hjælpemidler, så du får mest muligt ud af undervisningen.
Du kan også få hjælp af elever, som er vant til at arbejde med programmerne.
Og du er ikke alene om at have nogle problemer med at læse, skrive eller forstå matematik og arbejde med decimaler. Når dine klassekammerater også har nogle problemer, er det nemmere for dig at sige til, når der er noget, du ikke forstår.

Opdateret 29.09.2011
|