|
I introugen lærer du skolen, eleverne og personalet at kende. Du holder møder med dem du nu bor i hus med. Du lærer skolens dagligdag at kende. Du får dagsrytmerne ind under huden og så får du tid til at lære dine værelseskammerater at kende.

Vi viser dig hvordan alting fungerer på skolen og du får besvaret spørgsmål som; ”Hvor vasker jeg tøj?”, ”Hvad tid skal jeg i grunden være på mit værelse om aftenen?”, ”Hvor kan jeg hæve penge?”, ”Kan jeg bruge mit skateboard her?”, ”Hvad vil det sige at afbrænde hjerter?”, ”Hvilken hest er den sødeste?”, ”Hvornår skal jeg gøre rent og hvor?”
Du finder ud af, hvor din plads i spisesalen er og Lene og Bitten viser dig, hvordan du skal gøre rent på dit værelse.

I slutningen af ugen tager vi på husture. Man er sammen med beboerne i sit hus og sine huslærere et eller andet sted i området. Det kan være at man tager på kanotur. Det kan være at I cykler til Rold Skov og sover i shelters. Det kan også være at I bliver kørt ud til en af lærerne, hvor I så bor i telt på hans eller hendes grund.
På husturen får I lært hinanden rigtigt godt at kende.
Der bliver også taget fotos af dig og alle de andre, så vi alle sammen hurtigt kan lære hinandens navne at kende.

Opdateret 09.08.2011
|